Vi søger unge med IT-uddannelse
Vil du arbejde i et testkonsulenthus med et stærkt værdisæt?
Er du nyuddannet inden for IT, og vil du gerne prøve kræfter med livet som konsulent? Vil du gerne arbejde sammen med nogle af de bedste indenfor software test og kvalitetssikring? Og vil du gerne arbejde i et firma, hvor der er rig mulighed for, at du kan udvikle dig personligt og fagligt? – Så har du nu muligheden for at blive del af et testkonsulenthus, hvor du får et fantastisk bagland at sparre med og støtte dig til, mens du tager dine første skridt ud i konsulentverdenen.
Bliv en del af vores aspirantforløb
Det er vigtigt for os, at du får en god oplevelse fra dag ét. Du bliver derfor en del af vores aspirantforløb, ’Fra ny til ninja’, der bl.a. indeholder kurser og certificeringer i testværktøjer, -analyser og -principper samt en mentor- og buddyordning, hvor du får sparring og indsigt i livet som konsulent.
Har du en teknisk baggrund, kan du være med til at opbygge et forretningsområde indenfor testautomatisering. Og går dine interesser mere i retning af analyse og projektledelse, kan du blive en del af vores testanalytiker- og test management-team.
Din dagligdag vil bestå af en opgave hos én kunde. Opgavens karakter varierer efter kundernes situation. Oftest strækker en opgave sig mellem tre måneder og et par år afhængigt af kundens behov og opgavens omfang.
Vi drømmer om, at du…
- er nyuddannet indenfor en IT-uddannelse
- gerne vil fortsætte med at lære
- prioriterer godt kollegialt sammenhold og nærvær højt
- elsker at blive udfordret og komme ud af din komfortzone i kontrollerede rammer med støtte fra dine kolleger
- trives med en stejl læringskurve
Er det noget, du kan sætte flueben ud for, så vil vi rigtigt gerne høre fra dig.
Du kan læse mere om os på siden “Karriere hos os“. Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at ringe til senior testkonsulent og leder af aspirantteamet, Jonas Sloth, på 4940 2794 eller skrive til ham på jonas@key2quality.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.
Om os
Vi er et konsulenthus med 2 år på bagen og foreløbigt 13 medarbejdere i alt. Vi er alle dybt passionerede og yderst specialiserede indenfor test og kvalitetssikring af software. Samtidig har vi alle et liv ved siden af, hvor der er tid til så forskellige passioner som bouldering, brætspil, familien, gør-det-selv-projekter, vandreture og andre spændende hobbies, der er med til at gøre os til hele mennesker.
Vores værdier – faglighed, ordentlighed og (arbejds)glæde – er hjørnestenene i vores virksomhed. Vi udlever dem internt bl.a. ved at sparre med hinanden, vidensdele og være nysgerrige på hinanden og vores forskelligheder. Vi udlever dem eksternt hos kunder og forretningspartnere bl.a. ved at være nysgerrige på dem og deres behov og at være proaktive og opsøgende på nye løsninger, der kan afhjælpe deres udfordringer.