Sådan var mit aspirantforløb – Rune Øls Andersen
Da Rune Øls Andersen færdiggjorde sit aspirantforløb hos Key2Quality 1. februar 2023, stillede vi ham en række spørgsmål om, hvordan han havde oplevet forløbet. Her er hans refleksioner.
Hvad tænker du om, at du er færdig med aspirantforløbet?
Jeg føler mig ikke færdig, fordi testverdenen er så stor. Der er stadig meget at lære.
Hvordan har det været at starte sin testkarriere som aspirant?
Det har været fedt, fordi der har været høje forventninger under ordentlige forhold. Der har været løbende opfølgning og mulighed for at udvikle sig i et passende tempo.
Der har været meget tid til at lære – og altid mulighed for at spørge om hjælp. Det var også en stor fordel for mig, at min mere erfarne kollega, Christian, var hos den samme kunde som mig, så jeg altid kunne spørge ham til råds.
Hvordan har du benyttet dig at dit bagland hos Key2Quality?
Der har været mulighed for sparring med alle i virksomheden. Jonas Sloth (leder af aspirantteamet) og jeg har haft masser af én-til-én-samtaler, hvor vi har snakket om forløbet og forventningerne. Og så har det været en stor hjælp, at der også har været andre aspiranter – at der var andre på nogenlunde samme niveau, som jeg kunne dele mine tanker med, om hvad der måske var lidt svært. Vi har støttet hinanden meget i forbindelse med certificeringskurserne og har delt erfaringer med, hvad det kan være godt at læse op på.
Hvordan tror du, det havde været anderledes, hvis du ikke var startet som aspirant men bare som junior konsulent?
Jeg havde ikke haft lige så stort et sikkerhedsnet. At vide, at der er høje forventninger men samtidig ordentlige forhold – det giver noget ro til nemmere at komme igennem det.
Hvordan vil du selv beskrive din udvikling gennem det seneste år?
Jeg har udviklet mig meget under aspirantforløbet. Ikke kun rent testfagligt men også menneskeligt – som konsulent. Dét, at jeg har kunnet spørge frit og sparre særligt med Christian om, hvordan man griber tingene an som konsulent – hvad der er godt kotume, og hvordan man agerer i forskellige situationer – det har været rigtig godt.
Om aspirantforløbet hos Key2Quality
Vores aspirantforløb “Fra ny til ninja” er et skræddersyet forløb for vores nyuddannede juniorkonsulenter. Forløbet strækker sig typisk over 12 måneder og giver aspiranterne en grundig introduktion til, hvad det vil sige at være testkonsulent. Forløbet indeholder både teoretisk oplæring med certificeringskurser og praktiske opgaver hos én eller flere kunder. Altsammen i trygge rammer hos et stærkt bagland. Læs mere om aspirantforløbet her.
Relaterede blogindlæg:
Vi støtter Børnetelefonen
”Traditionen tro” donerer vi hvert år 2% af vores overskud til et velgørende formål. Det er medarbejderne i Key2Quality, der i fællesskab beslutter, hvilken god sag der skal have en del af virksomhedens overskud. Sidste år donerede vi til Landsforeningen Autisme, og i år har vi valgt at støtte Børnetelefonen.
En lille arbejdsplads med stor rummelighed
Lone er vores blæksprutte og hyggetante. Hun er altid glad og smilende, når hun møder ind på kontoret. – En rigtig humørspreder, som sørger for, at alle har det godt, og at det hele ikke bliver for alvorligt. Og så er hun lige så passioneret omkring test som alle os andre. Eller det har hun i hvert fald været. Udadtil er Lone en rigtig K2Q’er. Men Lone ikke er ansat under helt de samme forudsætninger som os andre, da hun er ansat i en fleksstilling.
Key2Quality hjælper uddannelsesinstitutioner på vej med test
Hos Key2Quality vil vi gerne hjælpe de uddannelsesinstitutioner på vej, som viser interesse for test og overvejer at oprette det som fag. Derfor var vi glade for at få muligheden for at afholde et seminar om test for AspIT – en IT-uddannelse for unge og voksne med ASF (autismespektrum-forstyrrelse).
Key2Quality donerer 15.000 kr. til Landsforeningen Autisme
Glædelig jul til kunder, samarbejdspartnere og alle jer andre! I stedet for at køre rundt med julegaver til vores kunders næsten tomme kontorer, har vi i år valgt at donere 15.000 kr. til Landsforeningen Autisme. Det er 2% af vores første leveårs overskud samt lidt ekstra, som vi putter oveni…