Vi søger teknisk testarkitekt
Er du certificeret teknisk testarkitekt, og ønsker du at udvikle dig fagligt og personligt med en spændende kundeportefølje og blandt nogle af de dygtigste specialister indenfor softwaretest? Vil du med på en fantastisk rejse med at opbygge og udvide vores forretning i samarbejde med 15 dedikerede kolleger hos Key2Quality? Er du vild med at bygge nyt op fra bunden, og er du samtidig villig til at få fingrene i mulden? Så er det muligvis dig, vi har brug for.
Vi søger
Vi søger en certificeret teknisk testarkitekt, der vil indgå i vores arbejde med at udbygge og opbygge vores forretning indenfor teknisk test og samtidig er klar til at påtage sig opgaver hos vores kunder. Det er vigtigt, du har erfaring med at arbejde på et strategisk niveau både i forhold til vores interne rejse og i forbindelse med løsning af opgaver hos vores kunder. Det er samtidig vigtigt, at du har lyst og gå-på-mod til at operere på det taktiske og operationelle niveau i forhold til at opsætte og drive framework-implementering og testautomatiseringsprojekter ude hos vores kunder.
Opgaver
Vi kan tilbyde dig en lang række af spændende opgaver hos større offentlige såvel som private danske virksomheder indenfor eksempelvis:
- Rådgivning i forbindelse med arkitektur
- Testautomatisering i forbindelse med udviklertest
- Testautomatisering af applikation/GUI test
- Anbefalinger og opsætning af diverse testautomatiserings- og CI/CD-værktøj eksempelvis Git, ADO, Jenkins, Selenium og Postman
- Etablering af testautomatiserings-frameworks herunder:
-
- Etablering og udvikling af understøttende processer
- Installering og konfigurering af testautomatiseringsværktøj
- Planlægning af testaktiviteter
- Dokumentation
- Eksekvering af automatiseret test
- Løbende forbedring af framework/processer/tools
- Vedligehold og monitorering af automatiseret test
- Agile såvel som klassiske projekter – og DevOps
Vi bliver ekstra glade, hvis du:
- Har 3-5 års konsulenterfaring som intern konsulent i en virksomhed eller som ekstern konsulent
- Er involverende og god til at lære fra dig
- Er åben, nysgerrig og kan skabe relationer
- Har humor! 🙂
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med rig mulighed for, at du kan udvikle dig fagligt og personligt med en spændende kundeportefølje og blandt nogle af de dygtigste specialister indenfor softwaretest. Hos os vil du opleve en åben, uformel og humoristisk omgangstone, hvor sparring mellem kolleger er en naturlig del af hverdagen. Vi holder månedlige nøglemøder, der afsluttes med, at vi spiser sammen, og vi mødes også jævnligt til sociale arrangementer uden for arbejdstiden.
Er det lige dig, vi søger, så send en ansøgning og CV til direktør Margit Sejerkilde på margit@key2quality.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Margit på 4940 8060. Ansøgninger vurderes løbende.