Vi søger erfaren testkonsulent

Vil du arbejde for en testvirksomhed med arbejdsglæde i højsædet?

Brænder du for testfaget, og værdsætter du en arbejdsplads med dygtige kollegaer og sparringspartnere? Hvor nysgerrighed er en driver og faglighed den ufravigelige hjørnesten? Er værdier som ordentlighed, faglighed og (arbejds)glæde sød musik i dine ører?
Arbejder du bedst, når du står op til opgaver med masser af ansvar, og hvor du har mulighed for personlig- og faglig udvikling? Så er Key2Quality måske noget for dig.

 

Vi tilbyder

Vi er et lille konsulentfirma, som er vokset til nu 15 medarbejdere, siden vi startede op i foråret 2020. Vores kundebase i Jylland vokser også, og det betyder, at vi mangler en ny kollega til at varetage nogle af de mange spændende opgaver, der kommer ind.

Din baggrund kan både være som test manager, teknisk tester (testautomatisering) eller testanalytiker (tester) til konsulentopgaver. Hos os vil du blive mødt af en flok kollegaer, der næsten lever og ånder for testfaget. Vi er oftest hos vores kunder men nyder også at mødes på vores kontor i Skanderborg for at sparre med hinanden, deltage i kurser eller bare for at sludre.

Vi har spændende og udviklende opgaver hos både store private virksomheder og offentlige organisationer, og vi møder både vandfalds- og agile projekter.

Vores opgaver favner bredt, blandt nogle kan vi nævne: test management på såvel projekter som programmer, quality coaching og test på team- og ART niveau, team-træning i agil test, underleverandørstyring, design og afvikling af test, koordinering af accepttest, testestimering, udarbejdelse af tilbud- og udbudsmateriale, udarbejdelse af testpolitiker og teststrategier.

Vi går meget op i at matche den enkelte medarbejders styrker med kundens opgaver og kultur. Det sikrer både høj medarbejdertrivsel og ikke mindst meget tilfredse kunder.

 

Opgaver

De fleste af vores opgaver er fuldtidsopgaver, og det betyder, at du som medarbejder hos os normalt vil have én kunde, du arbejder for. Vores opgaver kan være af ganske kort varighed, men oftest er opgaverne mellem tre måneder og et par år.

Ud over opgaverne hos kunderne er det vigtigt for os, at du holder dig ajour med, hvad der sker hos Key2Quality, og at du er indstillet på at skulle hjælpe dine kollegaer.

 

Vi søger

Vi er meget interesserede i at høre fra dig, hvis du:

  • har arbejdet med softwaretest i minimum to år
  • har et par testcertificeringer eller er interesseret i at tage dem umiddelbart efter start hos os
  • prioriterer kollegialt sammenhold og nærvær højt
  • elsker at komme ud af din komfortzone i kontrollerede rammer og med masser af opbakning fra dine kollegaer
  • trives med en stejl læringskurve

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og CV til direktør Margit Sejerkilde på margit@key2quality.dk.

Du kan læse mere om os på siden “Karriere hos os“. Vil du gerne høre mere om dine kommende kollegaer, vores kunder, opgaver osv., så tøv ikke med at ringe til Margit på 4940 8060.


Der er mange gode grunde til, at vi hver dag går glade på arbejde hos Key2Quality. I videoen her får du nogle af grundene. Deler du vores passion for software test, og vil du også gerne gå glad på arbejde hver dag? Så er du måske den testkonsulent, som vi søger.